Gå til indhold

Design

Teknologi A, Design B

Går du rundt med opfinder- og iværksætterdrømme, kan du komme dem et skridt nærmere på studieretningen Design. Studieretningen er for dig, der brænder for at finde løsninger og ser digitalisering og moderne teknologi som en naturlig del af tilværelsen. Hvis du drømmer om at se dine idéer blive til virkelighed og har en iværksætter i maven, vil du finde dig godt til rette på Design.

Vælg studieretningen Design

I studieretningsfaget Teknologi A 

  • lærer du om sammenhængen mellem samfundsmæssige problemstillinger og teknologiske løsninger. 
  • lærer du at udvikle og fremstille et produkt med udgangspunkt i både natur- og samfundsfaglig viden. 
  • bliver du undervist i at tage hensyn til samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring m.m. 

I studieretningsfaget Design B 

  • arbejder du med designprocessen både teoretisk og praktisk.
  • får du forståelse for samspillet mellem form og funktion. 
  • lærer du om designprocessens sammenhæng med æstetik, teknologi og innovation.