stx_sydkystengym_next.jpg

Besøgsdage

Individuelle besøgsdage kan arrangeres ved kontakt til studievejledningen

Studievejledning

STX

Besøgsdage

Individuelle besøgsdage kan arrangeres ved kontakt til studievejledningen

Studievejledning

Det Almene Gymnasium

Det Almene Gymnasium gør dig klar til en bred vifte af videregående uddannelser, uanset om dine drømme specifikt er at blive læge, advokat, arkitekt eller generelt at gøre verden til et bedre sted. Du bliver udfordret både på dine naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige
og sproglige evner.

På stx får du en faglig viden og kompetencer, som giver dig det bedst mulige afsæt til en videregående uddannelse. Vi arbejder målrettet på, at du gennem de 3 år udvikler dine kreative og innovative sider og evne til samarbejde. Det gør dig klar til at forholde dig ansvarligt, kritisk og aktivt til verden omkring dig.
MortenHoltum_Sydkysten_72dpi_nov16 (15).jpg

Moderne laboratorier og musikstudie

Hvad enten du er interesseret i naturvidenskab eller musik, kommer din undervisning til at foregår i moderne lokaler. Vi har fysik-, kemi- og biologilaboratorier og et musiklokale, der ligger lige ved siden af vores musikstudie.

STX Galla.jpg

Studiemiljø

På Sydkysten Gymnasium er du en del af et studiemiljø med mange traditioner. Fælles for alle uddannelser er vores fester, fredagscaféer og gallafest, hvor du kan møde elever fra alle uddannelser. Vi har mange traditioner, som vores elevråd og festudvalg er med til at planlægge. Vi arrangerer blandt andet LAN-party, Sæbekasseløb, Pølsebakkeløb, Julympiade, Bogstavmiddag, Filmfestival og Tænd juletræet.

stx_studietur_sydkysten_next.jpg (1)

Studieture

Som en del af undervisningen rejser alle klasser på studietur i 2.g til en europæisk destination. Vores globale klasse rejser desuden i 3.g til en oversøisk destination.

En god start på Sydkysten

Vi gør meget ud af, at du føler dig velkommen på vores gymnasium og bliver rustet til de udfordringer, du bliver stillet over for. I introforløbet vil du lære dine nye venner og lærere bedre at kende og vores ældre elever vil hjælpe dig med at finde dig godt til rette.

Igennem hele din gymnasietid vil vi hjælpe- og vejlede dig. Du har mulighed for at lave dine lektier på skolen sammen med dine klassekammerater i lektiecaféen eller i vores skriveværksted. Vores studievejledere står altid parat til at guide dig igennem din uddannelse.

studiemiljo_sydkystengym.jpg (1)

Besøgsdage

Kom og besøg os

Der er mange muligheder for at besøge os på Sydkysten Gymnasium. Måske har du mulighed for at komme i brobygning eller på introkursus her. Og i januar slår vi dørene op og inviterer til infoaften, hvor både lærere og nuværende elever står klar til at fortælle om skolen, miljøet og mulighederne.

Du er også meget velkommen til at besøge os på en almindelig skoledag og følge en klasse og på egen krop få et indtryk af undervisningen. Kontakt en af vores studievejledere og lav en aftale om en besøgsdag.

Studievejledning