Luk

Kontakt os

Rektor, Camilla Kofod

Sydkysten Gymnasium

Luk

har du spørgsmål?

Sydkysten Gymnasium

Ditte Elsborg , Studievejleder

Camilla Kofod , Rektor

Sydkysten Gymnasium

Sydkysten Gymnasium

Sydkysten Gymnasium er for dig, der har ambitioner om at blive klogere, er vedholdende og nysgerrig på verden.

Vi flytter til Hvidovre

Fra sommer 2024 flytter vi til Hvidovre og bliver til Enghøj Gymnasium, hvor du kan vælge mellem alle fire gymnasieuddannelser stx, hhx, htx og hf. Alt det gamle fra Sydkysten Gymnasium flytter med. Vi vil fortsat være et gymnasium, hvor der er plads til alle, som gerne vil lære og være med til at skabe fællesskab i et inspirerende læringsmiljø, hvor virkeligheden er en del af undervisningen. 

Læs mere om Enghøj Gymnasium.

 

Besøg os

Du kan komme på en besøgsdag, inden du skal vælge gymnasium. På besøgsdagen oplever du, hvordan det er at gå på gymnasiet.

Book en besøgsdag ved at ringe til vores studievejleder, Ditte Elsborg.

Tlf.: 60 88 31 20

HHX - HTX - STX

Mød eleverne

På Sydkysten Gymnasium kan du tage en merkantil studentereksamen, HHX.

Vælg den studieretning, der passer til dig: 

På Sydkysten Gymnasium kan du tage en teknisk studentereksamen, htx.

Vælg den studieretning, der passer til dig: 

På Sydkysten Gymnasium kan du tage en almen studentereksamen, STX.

Vælg den studieretning, der passer til dig:

FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG STUDIETURE

Bliv klogere på Sydkysten Gymnasium

  • +

    Hvordan er uddannelserne bygget op?

    Både htx, hhx, og stx er bygget op på samme måde. Uddannelsen begynder med et grundforløb på tre måneder, der er fælles for alle elever.

    I resten af den 3-årige uddannelse følger du den studieretning, du har valgt. Forskellene ligger i, hvilke obligatoriske fag der kræves, og hvilke studieretninger, der udbydes.

  • +

    Hvad lærer jeg på hhx?

    For at gå på hhx er det vigtigt, du interesserer dig for, hvad der foregår i den virkelige verden. Det er nemlig den, vi tager udgangspunkt i i de tre år, du går på gymnasiet.

    På hhx har vi især fokus på samfundsfag og virksomhedsøkonomi. Det betyder, du vil blive rigtig god til at forstå og følge med i, hvad de taler og skriver om i nyhederne og aviserne.

    Vi lægger meget vægt på, at undervisningen er virkelighedsnær. Det er ikke nok, du lærer tingene i teorien, du skal også kunne bruge det, du lærer i praksis. Derfor arbejder du ofte i tværfaglige projektforløb og med konkrete cases.

  • +

    Hvad lærer jeg på htx?

    På htx lærer du – udover det rent faglige - at arbejde på forskellige måder.

    Nogle gange skal du være en del af en gruppe, og andre gange skal du arbejde selvstændigt. Du vil veksle imellem almindelig klasseundervisning, selvstændig research og værksteds- og laboratorieforsøg.

    Det træner din fleksibilitet og omstillingsevne. Ofte skal du selv finde en problemstilling, forsvare denne, og så skal du lave en god løsning på dit problem. Det handler ikke altid om at få stillet en opgave, der "bare" skal løses bedst muligt. Du lærer nemlig selvstændigt at kunne finde på og ud af opgaverne. Det er der brug for ude i virkeligheden.

    Din studentereksamen skal kunne bruges - med det samme!

  • +

    Hvad lærer jeg på stx?

    På stx bliver du meget dygtigere til mange af de fag, du allerede kender fra folkeskolen.

    Samarbejdet mellem fagene gør, at du bliver rigtig god til at forstå og analysere store sammenhænge. Det får du brug for, når du skal læse videre.

    Samtidig bliver der også lagt vægt på de kreative fag, og idræt er obligatorisk i alle tre år. De fag er nemlig også med til at forme dig som menneske. 

  • +

    Hvilke obligatoriske fag er der på hhx?

    På hhx skal du have en række obligatoriske fag, som er ens, uanset hvilken studieretning du vælger.

    A, B og C viser, hvor mange år du har et fag:

    • A = 3 år
    • B = 2 år
    • C = 1 år

    Udover de obligatoriske fag skal du vælge studieretningsfag og valgfag.

    De obligatoriske fag på hhx er:

    • Dansk A
    • Engelsk A
    • Fransk B/A - 2. fremmedsprog
    • Spansk A - 2. fremmedsprog
    • Afsætning B
    • Historie B
    • International økonomi B
    • Matematik B
    • Tysk B - 2. fremmedsprog
    • Virksomhedsøkonomi B
    • Erhvervscase
    • Erhvervsjura C
    • Informatik C
    • Samfundsfag C
  • +

    Hvilke obligatoriske fag er der på htx?

    På htx skal du have en række obligatoriske fag, som er ens, uanset hvilken studieretning du vælger.

    A, B og C viser, hvor mange år du har et fag:

    • A = 3 år
    • B = 2 år
    • C = 1 år

    Ud over obligatoriske fag skal du vælge studieretningsfag og valgfag.

    De obligatoriske fag på htx er:

    • Dansk A
    • Teknikfag A
    • Engelsk B
    • Fysik B
    • Idehistorie B
    • Kemi B
    • Matematik B
    • Teknologi B
    • Biologi C
    • Kommunikation IT C
    • Samfundsfag C
  • +

    Hvilke obligatoriske fag er der på stx?

    På stx skal du have en række obligatoriske fag, som er ens, uanset hvilken studieretning du vælger.

    A, B og C viser, hvor mange år du har et fag:

    • A = 3 år
    • B = 2 år
    • C = 1 år

    Udover de obligatoriske fag skal du vælge studieretningsfag og valgfag.

    De obligatoriske fag på stx er:

    • Dansk A
    • Fransk A - 2. fremmedsprog
    • Historie A
    • Spansk A - 2. fremmedsprog
    • Engelsk B
    • Fransk B - 2. fremmedsprog
    • Matematik B
    • Tysk B - 2. fremmedsprog
    • Biologi C
    • Design og arkitektur C - kunstnerisk fag
    • Fysik C
    • Idræt C
    • Kemi C - 3. naturvidenskabelige fag
    • Mediefag C - kunstnerisk fag
    • Musik C - kunstnerisk fag
    • Naturgeografi C - 3. naturvidenskabelige fag
    • Oldtidskundskab C
    • Religion C
    • Samfundsfag C
  • +

    Hvad er de særlige fag på hhx?

    Hhx-uddannelsen er kendetegnet ved virksomheds- og businessfag, der adskiller sig fra de fag, du kender fra folkeskolen og de øvrige gymnasiale uddannelser.

     

    Afsætning

    Afsætning giver dig indblik i, hvordan man markedsfører og reklamerer. Vi arbejder bl.a. med målgruppeanalyse og salgsstrategi. Virksomhederne har mange gode værktøjer og tricks til at hjælpe med at få succes med salget af deres produkter.

     

    Virksomhedsøkonomi

    I faget virksomhedsøkonomi lærer du om, hvad både store og små virksomheder gør for at få succes, vokse og tjene penge. Hvordan påvirker store og små forandringer i omverdenen virksomhederne, og hvad kan de gøre for at klare sig bedst muligt?

     

    International økonomi

    Det er i faget international økonomi du lærer, hvordan verden hænger sammen økonomisk – hvad styrer verdenshandelen, og hvorfor risikerer prisen på vores mobil fx at gå op, alt efter hvem, der er præsident i USA? Hvorfor er det vigtigt, at vi har et godt forhold og en god handelsaftale med Kina? Hvordan kan vi i Danmark være med til at arbejde for en mere bæredygtig verden med færre fattige lande og mennesker?

     

    Erhvervsjura

    I faget erhvervsjura lærer du om de centrale juridiske grundprincipper, og du lærer fx om loven om forbrugerrettigheder, om købeloven, om handel på internettet og om reglerne for god markedsføring.

  • +

    Hvad er de særlige fag på htx?

    Når du går på htx, har du nogle fag, som ikke findes på hverken hhx eller stx. Fagene hedder teknologi, teknikfag, kommunikation og IT og idéhistorie. 

    Teknologifaget har du på første og andet år. Alle studieretninger arbejder ud fra det samme brede projektoplæg. Det kan fx være genbrug, transport eller sikkerhed. Din opgave er at finde på både problemstilling og problemløsning. 

    På tredje år skal du have et teknikfag. Faget sammenfatter de mange ting, du har lært på uddannelsen. I teknik har du for alvor mulighed for at fordybe dig både i teori og praksis. Du kan specialisere dig yderligere inden for din studieretning, men det er ikke et krav. Valget er frit – og det er dit.

  • +

    Hvad kræver det at blive optaget i gymnasiet?

    For at blive optaget på gymnasiet direkte efter 9. klasse skal du som udgangspunkt opfylde følgende. Du skal:

    • Være vurderet uddannelsesparat til en 3-årig gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse.
    • Bestå folkeskolens afgangseksamen.
    • Få mindst 5,0 i gennemsnit af karaktererne i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen.
    • Have fulgt undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse, fx tysk eller fransk.
  • +

    Kan jeg søge ind, hvis jeg ikke er erklæret uddannelsesparat til gymnasiet?

    Opfylder du ikke uddannelsesparathedskravet til en gymnasial uddannelse, eller søger du efter fristen, kan du komme til en optagelsesprøve.

    Når du søger via optagelse.dk, vil du få information om, at du skal til optagelsesprøve. Efter optagelsesprøven skal du til en samtale.

STUDIEMILJØ MED FOKUS PÅ FÆLLESSKABET

Alle aktiviteter bliver holdt med fællesskabet i fokus – det årlige LAN-Party, lancierstræning og torsdagscaféer med brætspil på kryds og tværs af uddannelserne.

Vi har også traditionelle aktiviteter som idrætsdage, temauger, julebanko og gallafesten.

Som en del af elevrådet kan du være med til at sætte dit præg på gymnasiet, blandt andet ved at have indflydelse på de sociale aktiviteter og studiemiljøet.

MØD ELEVERNE

OPTAGELSE

Læs mere om, hvordan du bliver optaget på Sydkysten

KONTAKT OS

Har du spørgsmål? Kontakt vores studievejledere

DU FINDER OS HER

Vejlebrovej 65
2635 Ishøj
Hent rutevejledning

Nemt med tog, bus og cykel

Sydkysten Gymnasium ligger ca. 5 minutters gang fra Ishøj Station.

SYDKYSTEN LØFTER ELEVERNE

Læs om Khalilas tid på Sydkysten Gymnasium