Luk

Kontakt os

Rektor, Mette Elting

Sukkertoppen Gymnasium

Luk

Har du spørgsmål?

Sukkertoppen Gymnasium

Bo Hørslev , Studievejleder

Larry Martin , Studievejleder

Anne Nolan , SPS-koordinator

Erik Alleslev Rasmussen , Vicerektor

Pernille Højen , Vicerektor

Kristian Hertz , Vicerektor

Sukkertoppen Gymnasium

Sukkertoppen Gymnasium er et stort htx-gymnasium med fokus på STEM-kompetencerne Science, Technology, Engineering og Math, så hvis du har interesse og talent for naturvidenskab, teknologi og design, vil du få masser af spændende udfordringer hos os.

Vores nøglebegreber er høj faglighed, stor rummelighed og et aktivt og alsidigt studiemiljø med en levende kultur både fagligt og socialt.

Besøg os

Besøgsdag

På Sukkertoppen Gymnasium er alle dage besøgsdage, dvs. du kan altid komme og besøge os. Ring og lav en aftale på tlf.: 26 89 79 49

På en besøgsdag oplever du, hvordan det er at gå på gymnasiet. Her følger du en klasse på en helt almindelig skoledag. På den måde får du et godt indtryk af miljøet og undervisningen.

DE TRE BEDSTE ÅR

Bliv htx-student på Sukkertoppen

STEM-KOMPETENCER, STUDIETURE OG LEKTIECAFÉ

Bliv klogere på htx og Sukkertoppen Gymnasium

  • +

    Hvad lærer jeg på htx?

    På htx lærer du – udover det faglige - at arbejde på forskellige måder.

    Nogle gange skal du være en del af en gruppe, og andre gange skal du arbejde selvstændigt. Du vil veksle imellem almindelig klasseundervisning, selvstændig research samt værksteds- og laboratorieforsøg.

    Det træner din fleksibilitet og omstillingsevne. Ofte skal du selv finde en problemstilling, forsvare denne, og så skal du lave en god løsning på dit problem. Det handler ikke altid om at få stillet en opgave, der "bare" skal løses bedst muligt. Du lærer selvstændigt at kunne finde på og løse opgaverne. Det er der nemlig brug for ude i virkeligheden.

    Din studentereksamen skal kunne bruges med det samme!

  • +

    Hvordan er uddannelsen bygget op?

    En htx-uddannelse varer i alt 3 år. Den begynder med et grundforløb på 3 måneder, der er fælles for alle elever.

    På grundforløbet vil du stifte bekendtskab med skolens værksteder og laboratorier. Den viden får du rigtig god brug for senere i uddannelsen, når du skal føre dine idéer ud i praksis. Idéen med grundforløbet er at introducere dig til den særlige undervisning og pædagogik, som htx anvender.

    I resten af den 3-årige uddannelse følger du den studieretning, du har valgt. Forskellene ligger i, hvilke obligatoriske fag der kræves, og hvilke studieretninger der udbydes.

  • +

    Hvad er de særlige fag på htx?

    Når du går på htx, har du nogle fag, som ikke findes på hverken hhx eller stx.

    Profilfagene på htx hedder teknologi og teknikfag. Begge fag handler om at løse reelle samfundsproblemer ved hjælp af teknologi.

    Teknologi

    Teknologifaget har du på første og andet år. Alle studieretninger arbejder ud fra det samme brede projektoplæg. Det kan fx være: genbrug, transport eller sikkerhed. Din opgave er at finde på både problemstilling og problemløsning. 

    Teknikfag

    På tredje år skal du have et teknikfag. Faget sammenfatter de mange ting, du har lært på uddannelsen. I teknikfaget har du for alvor mulighed for at fordybe dig i både teori og praksis. Du kan specialisere dig yderligere inden for din studieretning, men det er ikke et krav. Valget er frit – og det er dit.

  • +

    Hvad er teknikfag?

    Fagets kodeord er idégenerering, produktudvikling, problemløsning, projektarbejde, laboratorie- og værkstedsarbejde. Det er med andre ord et innovativt og praktisk fag.

  • +

    Hvilke obligatoriske fag skal jeg have på htx?

    På htx skal du have en række obligatoriske fag, som er ens, uanset hvilken studieretning du vælger.

    A, B og C viser hvor mange år, du har et fag:

    • A = 3 år
    • B = 2 år
    • C = 1 år

    En undtagelse er profilfaget teknikfag, som er et A-niveaufag, der kun ligger i 3.g. Det fylder 10 lektioner om ugen.

    Ud over obligatoriske fag skal du vælge studieretningsfag og valgfag.

    De obligatoriske fag på htx er:

    • Dansk A
    • Teknikfag A
    • Engelsk B
    • Fysik B
    • Idehistorie B
    • Kemi B
    • Matematik B
    • Teknologi B
    • Biologi C
    • Kommunikation IT C/ Informatik C
    • Samfundsfag C
  • +

    Skal man have sprog på htx?

    På htx er engelsk det eneste obligatoriske fremmedsprog. Men på Sukkertoppen udbyder vi både tysk og fransk, som du kan vælge, hvis du har lyst til at dygtiggøre dig i sprog.

  • +

    Er der meget projektarbejde på htx?

    Ja, især i fagene teknologi og teknikfag, hvor man arbejder med problemløsning og produktudvikling.

  • +

    Er der gruppeeksaminer på htx?

    I projektfag som fx teknologi og teknikfag er der gruppeeksamen.

  • +

    Hvad er STEM?

    Science
    Technology
    Engineering
    Mathematics

    STEM er en forkortelse for ordene Science, Technology, Engineering og Mathematics, eller på dansk naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

    STEM-kompetencer er efterspurgt i hele verden, og mange mennesker ser uddannelser inden for STEM som en måde at sikre viden og handlemuligheder til at kunne redde mennesker i nød samt udvikle innovative løsninger på verdens store udfordringer som fx vand og klima. 

    På de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark er der flere end 450 STEM-uddannelser, så der er meget at vælge mellem. Måske brænder du for at udvikle apps eller ny medicin, bygge robotter eller designe vindmøller? Så er en STEM-uddannelse noget for dig.

    Sukkertoppen Gymnasiums mangfoldighed af studieretninger har fokus på de vigtige STEM-kompetencer og giver adgang til alle videregående uddannelser, såvel bachelorstudierne som professionsbachelorer og akademiuddannelser.

     

  • +

    Hvad kræver det at blive optaget på htx?

    For at blive optaget på htx direkte efter 9. klasse skal du som udgangspunkt opfylde følgende. Du skal:

    • Være vurderet uddannelsesparat til en 3-årig gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse
    • Bestå folkeskolens afgangseksamen
    • Få mindst 5,0 i gennemsnit af karaktererne i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen
    • Have fulgt undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse, fx tysk eller fransk
  • +

    Kan jeg søge ind, hvis jeg ikke er erklæret uddannelsesparat?

    Opfylder du ikke adgangskravet til en gymnasial uddannelse, eller søger du efter fristen, kan du komme til en optagelsesprøve.

    Når du søger via optagelse.dk, vil du få information om, at du skal til optagelsesprøve. Efter optagelsesprøven skal du til en samtale.

GODT STUDIEMILJØ

Vi holder fire store skolefester om året - intro-, jule-, tema- og gallafest. Derudover er der fredagscafé ca. hver 14. dag.

Vi hygger os også med fx LAN-parties, elevklubber, musikaftener, loungecaféer med brætspil og ikke mindst film-awardshowet The Arnolds.

MØD ELEVERNE, OG HØR OM LIVET PÅ SKOLEN

SØG OM OPTAGELSE

Læs mere om, hvordan du bliver optaget på Sukkertoppen

KONTAKT OS

Har du spørgsmål? Kontakt vores studevejledere

HER FINDER DU OS

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby
Hent rutevejledning

Nemt med tog, bus og cykel

Sukkertoppen Gymnasium ligger ca. 2 minutters gang fra København Syd

(Tidligere Ny Ellebjerg Station)