glade studenter med huen i alle farver

Besøgsdage

Individuelle besøgsdage kan arrangeres ved kontakt til studievejledningen.
Se link for mere information.

Studievejledning

Vælg dit gymnasium

Besøgsdage

Individuelle besøgsdage kan arrangeres ved kontakt til studievejledningen.
Se link for mere information.

Studievejledning

Vi har hele paletten

På NEXT kan du vælge mellem alle gymnasiale retninger: hhx, htx, stx og hf. Vi har seks gymnasier i Storkøbenhavn. På NEXT kan du finde et gymnasie til enhver smag.

velkommen_albertslundgym.jpg

Albertslund Gymnasium

Albertslund Gymnasium er en hyggelig skole midt i Albertslund fem minutter fra stationen. Hos os kan du vælge mellem de tre gymnasieretninger stx, htx og hf. Vores værdier er stærk faglighed, åbenhed og respekt, mangfoldighed og kreativitet. Vi har et hyggeligt studiemiljø med alt, hvad der høre til af fester, fredagscafeer, idrætsdage og spændende arrangementer på et godt gymnasium.

htx, stx og hf
velkommen_baltorpgym.jpg

Baltorp Gymnasium

Handelsgymnasiet med ambitioner. Baltorp Gymnasium er et handelsgymnasium med fokus på digitalisering og internationale forhold. Vores undervisning kombinerer teori og praksis i projektforløb og cases, og du kommer til at arbejde med aktuelle, realistiske problemstillinger fra erhvervslivet. Vores motto er WE MEAN BUSINESS, for hos os får du en erhvervsrettet gymnasieuddannelse, som ruster dig til at læse videre på f.eks. CBS, universitet eller erhvervsakademiet.

hhx
velkommen_mediegym.jpg

Københavns Mediegymnasium

På Københavns Mediegymnasium ved vi, at film, spil og hjemmesider ikke kun er tidsfordriv og underholdning, men en vigtig del af moderne kommunikation mellem mennesker. Vi skaber og bruger medier som en integreret del af vores undervisning, der veksler mellem projekter og temaarbejde og traditionel klasseundervisning. Med en studentereksamen fra Københavns Mediegymnasium får du en relevant og moderne gymnasieuddannelse, der klæder dig godt på til at læse videre på de videregående uddannelser.

htx
velkommen_sukkertoppengym_next.jpg

Sukkertoppen Gymnasium

Sukkertoppen Gymnasium er et stort, veldrevet gymnasium med fokus på naturvidenskab, teknologi og kommunikation. Hos os er højt fagligt niveau og godt socialt miljø nøglebegreber, og vi sætter elevinddragelse højt. Du kommer til at arbejde med både teori og praksis og får selvfølgelig mulighed for at slippe din indre forskerspire eller opfinder løs i vores topmoderne laboratorier og værksteder. Hvad enten du drømmer om at deltage i kemiolympiade eller arrangere weekendlange LAN-parties er Sukkertoppen stedet for dig.

htx
velkommen_sydkysten_next.jpg

Sydkysten Gymnasium

På Sydkysten Gymnasium kan du vælge mellem de tre gymnasiale uddannelser hhx, htx og stx. Som et stort gymnasium med mere end 1.000 gymnasieelever lægger vi både vægt på de mange muligheder, som en stor skole giver, og nærheden i dagligdagen. Du kan have venner på tværs af uddannelser. Det er nemt at skifte uddannelse, der er mange valgfag at vælge imellem, der er store fester og spændende fællesarrangementer. Samtidig er der stort fokus på den enkelte uddannelses profil og miljø, så du i dagligdagen tydeligt mærker, om du er hhx’er, htx’er eller stx’er.

hhx, htx og stx
velkommen_vibenshusgym_next.jpg

Vibenshus Gymnasium

Vibenshus Gymnasium er et naturvidenskabeligt gymnasium på Østerbro. Vi har fokus på elevtrivsel og høj faglighed. Derfor vil du møde dygtige og engagerede lærere, der dagligt arbejder for at skabe de bedste rammer for faglig fordybelse og social trivsel. Vi er en forholdsvis lille skole med plads til at fokusere på den enkelte elev og dennes potentiale. I undervisningen kombinerer vi teori med praktiske øvelser, vi laver tværfaglige projekter, og vi tager på studieture i ind- og udland. I et aktivt samspil med omverdenen giver vi dig de bedste forudsætninger for at læse videre, fx på DTU eller universitetet.

htx
har du spørgsmål står vores studievejleder Thomas altid klar

Kontakt en vejleder

Har du spørgsmål om vores uddannelser, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere.

Studievejlederne på NEXT er altid parate til at hjælpe dig.
Er du nysgerrig på om gymnasiet er noget for dig, kan man på vores seks gymnasier arrangere individuelle besøgsdage.

Kom og besøg os