_J4A2339.jpg (1)

Studievejledning

Det hjælper vi med

Studievejlederen på Baltorp Gymnasium hedder Mikkel Thorup og er altid parat til at hjælpe dig. Ring, send en e-mail eller kom forbi og få en snak. Du finder ham i lokale 226

Studievejledningen kan blandt andet hjælpe dig med

  • dit fagvalg
  • eksamensregler
  • dine studievaner
  • at sætte mål og planlægge
  • læsehjælp
  • SU, transporttilskud og andre økonomiske forhold
  • specialpædagogisk støtte
  • muligheder efter gymnasiet
  • aftale om besøg på skolen

Studievejlederen kan også hjælpe dig, hvis du har personlige problemer, der påvirker din skolegang. Studievejlederen er ikke psykolog eller terapeut, men har tavshedspligt og kan henvise til forskellige former for hjælp.

_J4A2198.jpg (2)

Oplev en skoledag på Baltorp Gymnasium

Overvejer du at søge ind på Baltorp Gymnasium? Så kom på besøgsdag og følg en almindelig skoledag i en af vores 1.g-klasser. Du er på besøg sammen med andre besøgselever, hvor vores elever og lærere glæder sig til at vise jer rundt og fortælle om skolen.

Kontakt vores studievejleder Mikkel og aftal nærmere.
En besøgsdag varer fra kl. 8.30 - ca. kl. 14.00.

Vi glæder os til at lære dig at kende.

Efter gymnasiet

Studievejlederne på Baltorp Gymnasium ved meget om adgangskrav til videregående uddannelser, men du kan også få hjælp andre steder.

Du kan få inspiration til studievalg på www.studievaelgeren.dk og finde information om videregående uddannelser på www.ug.dk, hvor du også finder e-vejledningen samt en oversigt over specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser.

ug.dk

Studievalg København

Studievalg Københavns vejleder holder løbende informationsmøder om valg af videregående uddannelser. Tidspunkterne bliver annonceret i Lectio. På Baltorp Gymnasium kan du møde studievejleder Sofie Wisborg fra Studievalg København til både obligatoriske og frivillige arrangementer i løbet af din tid på skolen.

Derudover har du mulighed for at få individuel vejledning hos Sofie. Du er også velkommen til at skrive til hende med studievalgsspørgsmål på sowi@studievalg-kbh.dk. Skriv gerne, hvilken skole du går på.

Book tid her